ASK 21 med instruktør
Uddannelsen starter i vores 2-sædede fly efter et sæt skolingsnormer (G-normer). Du lærer at starte, flyve under forskellige forhold og lande sikkert. Forløbet følges i din digitale uddannelseslog.
Uddannelsen er tilrettelagt af Dansk Svæveflyver Union og godkendt af Trafikstyrelsen. Som nyt medlem får du oplevelsen af svæveflyvning med det samme.
På flyvedagene sættes du ind i de gøremål, der skal til for at få en dag til at fungere. Du er med i et team, hvor man hjælper hinanden.
Lige meget om man er nystartet på 2-sædet fly med instruktør i bagsædet, eller man er tidligere danmarksmester, er man ligeværdig.
Typisk tid til SPL-certifikat
Samlet udgift til uddannelsen
For at gå solo
Uddannelsen starter i vores 2-sædede fly efter et sæt skolingsnormer (G-normer). Du lærer at starte, flyve under forskellige forhold og lande sikkert. Forløbet følges i din digitale uddannelseslog.
Før solo skal en flyvelæge godkende dit helbred – et normalt, godt helbred er nok, og briller er ingen hindring. Du skal også bestå en lille teoriprøve om luftrum og lufttrafikregler. Det er instruktøren, der afgør, om du er klar.
Under rolige vejrforhold flyver du de første tre soloflyvninger på det to-sædede fly, som du kender. Det er for alle piloter en enestående oplevelse, som aldrig glemmes.
Herefter lærer du at flyve et ét-sædet fly, ASK-23, og gennemfører U-normer under instruktørvejledning. Når det er sket, indstilles du til den praktiske skilltest over for en eksaminator godkendt af Trafikstyrelsen.
Undervisningen foregår fra oktober til april på en skole i Sorø. Fagene er blandt andet navigation, luftfartsret, meteorologi, flyveprincipper, fartøjsviden, menneskelig ydeevne og kommunikation. Ingen særlige forkundskaber kræves.
VHF-beviset tages i samarbejde med en flyveskole i Roskilde Lufthavn. Efter S-certifikatet kan du fortsætte med stræk- og konkurrenceflyvning – og måske en dag som instruktør. Uddannelsen slutter aldrig.
En flyvedag starter om morgenen med briefing og slutter sidst på eftermiddagen. Træningen er mest korte ture med mange starter og landinger. Du hjælper også på jorden, så dagen kan fungere – og så flyvningen kan holdes billig.
Den første vinter er der teorikursus én aften om ugen, og du skal afsætte tid til vedligehold af skoleflyene.
Hvis du har en travl hverdag med f.eks. husrenovering, opstart af firma, sport på højt niveau eller små børn, er det en god idé at overveje, hvordan flyvningen kan passes ind. Det kræver en vis kontinuitet at lære at flyve, og erfaringen viser, at begrænset tid kan gøre det sværere at gennemføre uddannelsen.

Kontingent 830 kr./md. som elev – ubegrænset antal starter og ingen startafgift.