I dag ankom vores nye elektriske startspil, ESW-2B, til Slaglille Flyveplads. Spillet kører på batteri og forventes at kunne gennemføre helt op til 115 starter på en opladning,
Dermed tager vi endnu et stort skridt i projekt Grøn Spydspids. Med det nye spil kan vi begynde udfasningen af fossile brændstoffer og gå over til elektrisk drift af vores spilstarter.
Hvor en start med vores nuværende benzindrevne spil bruger omkring 1,5 liter benzin, forventes det elektriske spil kun at bruge cirka 1 kWh strøm pr. start. Det er både bedre for miljøet og vil samtidig reducere klubbens udgifter til energi betydeligt. Når klubbens kommende solcelleanlæg er etableret, vil langt størstedelen af strømmen til spillet kunne produceres lokalt på flyvepladsen.
Nu begynder næste fase. Spillet skal klargøres, afprøves og godkendes til dansk drift, og vores spilførere skal lære den nye teknologi at kende.
Alle svæveflyveklubber og andre interesserede er naturligvis meget velkomne til at besøge Slaglille og se spillet i drift. Når vi har fået erfaring med spillet i den daglige flyvning, vil vi dele vores erfaringer med svæveflyveklubber i Danmark og resten af Norden – både her og gennem Nordic Gliding.
Det elektriske spil er en vigtig del af vores arbejde for en mere bæredygtig svæveflyvning.
https://youtu.be/hu5lBdjVLrY?feature=shared
Projektet er støttet af #nordeafonden .
Nu glæder vi os til at få strøm på og sende de første svævefly i luften fra Slaglille. ⚡️🛩️🌱