Elektrificering giver først for alvor mening, hvis en stor del af energien også kan produceres lokalt.

Derfor etablerer klubben i 2026 et stort solcelleanlæg på Slaglille Flyveplads kombineret med batterilagring.

Solcellerne placeres på klubbens bygninger og skal producere strøm til blandt andet det elektriske spil, klubbens elektriske køretøjer, varmepumper, værksteder, klubhus og den øvrige drift på flyvepladsen.

Et stort batteri gør det muligt at gemme en del af solenergien og bruge den senere på dagen, når behovet er størst.

Ambitionen er, at en betydelig del af den energi, der bruges til klubbens aktiviteter, fremover skal produceres direkte på flyvepladsen.

På den måde hænger de forskellige dele af Grøn Spydspids sammen: Vi erstatter benzin med elektricitet – og producerer samtidig en stor del af elektriciteten selv.

Projekt Grøn.Spydspids er støttet af Nordea fonden