FORORD
Midtsjællands Svæveflyveklub er en sammenlægning af tre sjællandske klubber: Ringsted, Næstved og Slagelse Svæveflyveklub. De tre klubbers historie vil her blive beskrevet ganske kort. Midtsjællands Svæveflyveklub fejrede sit 75 års jubilæum i 2012.
Der findes mere detaljerede beskrivelser af de tre klubbers historier. Næstved Svæveflyveklub har Erik Riis Klausen skrevet om i et særnummer af PHØNIKSPOSTEN fra 2006. Undertegnede har skrevet om Slagelse Svæveflyveklubs historie, og Verner Jensen har skrevet om Ringsted Svæveflyveklub i forbindelse med deres 25 års jubilæum i 1968.
Steen D Steffensen
Næstved Svæveflyveklub
Klubben blev stiftet den 11. maj 1937. Man påbegynder straks bygningen af en skoleglider, som står færdigbygget i foråret 1938. Der flyves fra Ridemarken og Stenstrup med glideren, OY-10, indtil 1940, hvor 2 verdenskrig sætter et midlertidig stop for flyvningen. Under krigen foregår der lidt flyvning med modelfly i klubbens regi.
I september 1945 går medlemmerne i gang med at bygge en ny skoleglider, en SG-38. Mangel på materialer efter krigen er dog blandt andet medvirkende til, at flyet først bliver klar til sin første tur i september 1948. Klubben flyver i de følgende år fra forskellige pladser rundt omkring Næstved, blandt andet Gavnø, Avnø, Holmegård og Tureby.
I slutningen af 60érne begynder klubben at se sig om efter et stykke jord, hvor de kan anlægge deres egen flyveplads. Det er en økonomisk stor mundfuld, så de har kontakt til bestyrelsen i Ringsted Svæveflyveklub, som er i stort set samme situation
Fly i Næstved Svæveflyveklub
Stamer-Lippish OY-10 1938-1942
SG-38 OY-107 1948-1956
Baby IIB OY-124 1950-1956 omregistreret til OY-DXY 1956
Baby IIB OY-DXY 1956-1963 ex OY-124
2G OY-ATX 1959-1965
Baby IIB OY-DXZ 1961-1967
SZD-25a Lis OY-DVX 1963-1970
Rhönlerche II OY-DNX 1964-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-6 OY-XAM 1966-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-8 OY-FAX 1967-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Auster OY-DJK 1970-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Næstved Svæveflyveklubs formænd
1937-39 H. Juul-Hansen
1939-40 Svend Møller
1940-45 Henry Christiansen
1945-45 Kaj Hansen
1946-47 Svend Jensen
1947-63 Tage Denager
1963-65 Knud Høst
1965-69 Erik Riis Klausen
1969-71 Dan Stampe Petersen
Næstved Svæveflyveklubs eneste fabriksnye fly, en Polsk SZD-25a, Lis, Avnø 1963, pilot: Erik Riis Klausen
Ringsted Svæveflyveklub
Klubben blev stiftet den 15. december 1943. Her blev besluttet at påbegynde bygningen af en skoleglider, af typen SG-38. Den 18. april 1946 bliver der fløjet med klubbens SG-38 for første gang. Klubben benytter det militære øvelsesområde og tidligere luftmarinestation ved Næstvedvej som flyveplads. På området er der en gammel hangar som klubben får lov til at opbevare sit materiel i, indtil klubben i 1956 får bygget sin egen hangar.
I 1961 flytter klubben til militærets nye eksercerplads ved Ringsted, og hangaren flyttes med. Klubben flyver stadig på militærets betingelser. Skal militæret f.eks. bruge eksercerpladsen, har de førsteret. Derfor begynder klubben så småt at lede efter et sted at etablere sin egen plads. Klubben er nu i samme situation som Næstved Svæveflyveklub.
Fly
SG-38, OY-86, 1946-1961
Baby IIa OY-87 1946-1957 omregistreret til OY-ABX
Baby IIa OY-122 1950-1957 omregistreret til OY-ACX
Baby IIB OY-AXN 1951-1962
B-Spatz OY-AXR 1954-1967
KZ-G 1 OY-54 1955-1957 omregistreret til OY-ASX
KZ-G 1 OY-ASX 1957-1959 ex OY-54
Baby IIB OY-ACX 1957-1968 ex OY-122 luftbremser indbygget
Baby IIB OY-ABX 1957-1960 ex OY-87 luftbremser indbygget
Bergfalke II OY-BOX 1958-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-8 OY-AXZ 1962-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Vasama OY-VDX 1964-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-8 OY-EKX 1966-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-8 OY-BXE 1967-1969
Ka-6E OY-DXG 1968-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Ka-6CR OY-MAX 1970-1971 indgår i sammenlægningen 1971
Formænd
1943-48 Sigvardt Nielsen
1949 Gunner Olsen
1950-51 Gunner Nielsen
1952-53 Mogens Henriksen
1954-55 Poul Buchwald-Rasmussen
1956-57 Henrik Henriksen
1958-59 Poul Buchwald Rasmussen
1960-68 Rasmus Kristensen
1969-71 Fin Mortensen
Ringsted ekserserplads, ca. 1961, B-Spatz OY-AXR, Baby IIB OY-AXN, Baby IIB OY-ACX, Bergfalke II OY-BOX
Slagelse Svæveflyveklub
Slagelse Svæveflyveklub stiftes den 20. oktober 1966. Det er en håndfuld piloter fra Ringsted Svæveflyveklub, som bor i og omkring Slagelse der er medstiftere.
Klubbens første flyveplads er Charlottedal, siden flyver man fra Lille Frederikslund, begge steder på lejede marker.
I 1983 står klubben uden flyveplads da lejekontrakten på Lille Frederikslund ikke bliver forlænget, så de næste par år gæsteflyver klubben på Kaldred og Slaglille. Den sidste plads klubben flyver fra er fra Slagelse kassernes øvelsesområde ved Rosted, igen på militærets præmisser og med deraf følgende problemer.
I 1992 fusionerer klubbens ”svæveflyveafdeling” med Midtsjællands Svæveflyveklub, men klubben fortsætter dog endnu nogle år. I den tid flyves der med et motorsvævefly, fra en lille privat flyveplads på Vårby Bakke. Klubben opløses helt i 2005.
Fly
Bergfalke II OY-BXH 1966-1992 indgår i sammenlægningen 1992
Baby IIB OY-VAX 1968-1969
L-Spatz OY-DXS 1968-1992 indgår i sammenlægningen 1992
L-Spatz OY-VPX 1969-1972
Zugvogel IIIB OY-FTX 1972-1987
Ka-8 OY-FAX 1974-1992 indgår i sammenlægningen 1992
Astir CS OY-XDW 1978-1992 indgår i sammenlægningen 1992
Pegase 101A OY-XYR 1987-1992 indgår i sammenlægningen 1992
SF-25E OY-XTO 1991-2005
Formænd
1966-71 Cjørman Pedersen
1972-75 Mogens Jensen
1967-77 Bjarne K. Nielsen
1978-79 Mogens Jensen
1980-83 Ole Bundgård
1984-87 Frank Bo Hansen
1988-91 Erland Christiansen
1992-99 Frank Bo Hansen
2000-05 Niels Christensen
Lille Frederikslund, 1982, Astir CS, OY-XDW, Blanik, OY-XGB, Zugvogel IIIB, OY-FTX, Ka-8, OY-FAX, L-Spatz ,OY-DXS, Bergfalke I,I OY-BXH
Sammenlægningen af Ringsted og Næstved Svæveflyveklub
Den 28. marts 1971 var dagen, hvor den nye storklub skulle stiftes, eller rettere hvor de to klubber skulle blive til en. Det havde hele tiden været tanken ikke at opløse nogen af klubberne, men at føre dem videre sammen under en bestyrelse.
Sammenlægningsmødet blev indledt med to adskilte ekstraordinære generalforsamlinger, hvorefter man mødtes til et fællesmøde. Dette møde blev afviklet uden besvær, og inden dagen var omme, var Ringsted-Næstved Svæveflyveklub, som klubben kaldte sig, en realitet. Med godt 90 medlemmer, 9 svævefly og et motorfly, var klubben Danmarks største i 1971.
Flyparken ved sammenlægningen:
1 stk. Rhønlerche, 1 stk. Bergfalke II, 3 stk. Ka-8, 3 stk. Ka-6 og 1 Vasama, samt et motorfly, en Auster Beagle Terrier, som Næstvedklubben havde brugt til flyslæb. I sæsonen 1971 og 1972 flyves der både fra Ringsted eksercerplads og flyvepladsen på Avnø.
Den nystiftede klub bliver i august måned 1971 ramt af et uheld, idet klubbens bedste svæveplan, Vasama én, havarerer under udførsel af kunstflyvning. Flyet bliver totalt knust og må afskrives, piloten redder livet ved at springe ud af flyet i faldskærm.
Klubben har fået kig på et område ved Stokholte Huse nordøst for Sorø, hvor der er mulighed for at anlægge en flyveplads.
I løbet af sommeren 1972 begynder tingene at falde på plads i forbindelse med arealet ved Stokholte Huse. Klubben overtager den 1. september 1972 de 24 tønder land, hvorpå man kan anlægge en ca. 900 meter lang startbane. Efter erhvervelsen af området, går man hurtigt i gang med at planere og tilså den kommende flyveplads.
Klubbens Vasama OY-VDX, som havarerer i august 1971.
Midtsjællands Svæveflyveklub
Året er blevet 1973 og arbejdet med at opføre en hangar på den nyerhvervede flyveplads, skrider hurtigt frem. Fundamentet er støbt og buerne til hangaren er rejst allerede i februar måned. De første starter fra Slaglille, som pladsen i daglig tale kaldes, udføres i april måned. I løbet af foråret bliver der lagt tag på hangaren og ydermurerne bliver muret op.
Klubben er midt i juni måned vært for en distriktskonkurrence, forløberen for det senere sjællandsmesterskab. Klubben skifter samme år navn til Midtsjællands Svæveflyveklub.
Slaglille februar 1973.
Slaglille forår 1973, hangarbyggeriet skrider hurtigt frem
De første år på Slaglille 1973-1979
Et areal bliver udlagt til hytteområde, der er plads til at opføre 18 hytter. I det tidlige forår 1975, støbes det 1100 kvm. store hangargulv. I løbet af sommeren er der bygget hytter på de fleste af de udlagte hyttegrunde, og de sanitære forhold i klubhuset er færdiggjort. Klubben er vært for det første sjællandsmesterskab, eller SM som det senere bliver kaldt.
På materielsiden har man solgt den ene Ka-6 til en privat gruppe i klubben, og I Tyskland har man købt 2 stk. brugte Ka-7, som skal afløse Bergfalken og Rhønlerchen. De to ka-7 kommer på dansk register i sensommeren 1975.
I løbet af vinteren 1975/76 er klublokalet blevet færdiggjort, og man påtænker at opføre en garagetilbygning vest for hangaren. Årets sjællandsmesterskab afholdes på Slaglille, og er en succes, med 5 flyvedage ud af 9 mulige.
”Astirfeberen” raser over landet og Midtsjællands Svæveflyveklub bestiller et eksemplar af racen til levering i det tidlige forår 1977. Ved Sjællandsmesterskabet 1978 flyves der konkurrence 8 dage i træk. De 25 deltagende fly fløj tilsammen 17.916 km. På flysiden sker der også en del i 1978. Rhönlerchen og Bergfalken sælges, en brugt St. Cirrus købes og en fabriksny Twin-Astir leveres sidst på året
I 1979 vælges klubbens formand S.E. Ludvigsen til formand for Dansk Svæveflyverunion. Sjællandsmesterskabet gennemføres ikke dette år, da der på grund af det varme og disede vejr, uden megen termik, ikke bliver nok gyldige flyvedage. En Ka-6 sælges i efteråret til en jysk klub.
Ka-7, OY-XCS, M9 klar til skoleflyvning på Slaglille.
Klubben første glasfiberfly Astir CS, OY-XGY
Twin-Astir OY-XJD, piloter: S.E. Ludvigsen og Johannes Brandt Jørgensen.
1980-1989
Ved sæsonstarten i 1980 ser klubbens flyflåde således ud:
2 stk. Ka-7, 2 stk. Ka-8, 1 stk. Ka-6E, 1 stk. Astir CS, 1 stk. St. Cirrus og 1 stk. Twin-Astir.
Den 23. april 1980, havarerer klubbens St. Cirrus OY-XCU, efter en afbrudt spilstart på Slaglille. Flyet spinder i jorden og totalhavarerer. Piloten overlever styrtet, men med alvorlige mén til følge.
Allerede den 19. maj har klubben fået fat på en anden Cirrus, idet man i Jylland køber en brugt St. Cirrus OY-XCT. Sjællandsmesterskabet afholdes igen på Slagslille i maj måned, og denne gang i væsentligt bedre vej end i 1979.
I 1983 gæsteflyver naboklubben fra Slagelse på Slaglille, da Slagelse Svæveflyveklub står uden noget sted at flyve fra. Denne aftale fortsætter de næste 4 år
Pilatus B4, OY-XBX, klubfly, 1983-1995.
Sjællandsmesterskaberne SM
I 1984 er der 10 års jubilæum i forbindelse med sjælandsmesterskaberne, alle ti afholdt på Slaglille. Vejret er ikke det bedste i perioden. At afholde et sjællandsmesterskab er en stor opgave for en klub og man bliver enige om, at for fremtiden skal arrangementet gå på skift mellem klubberne i Tølløse, Kongsted og Slaglille.
Samme år havarerer klubbens St. Cirrus OY-XCT under en udelandig. Flyet afskrives af forsikringen, og der er ingen personskade ved havariet. Til erstatning købes en brugt Astir CS af en privat gruppe i Fyns Svæveflyveklub, sidst på året sælges klubbens sidste Ka-6, en E model til en privat gruppe i klubben Samtidig bestilles en Pegase i Frankrig til levering i det tidlige forår 1985.
Centair Pegase 101a , OY-XNU
Nyt betalingssystem, miljøgodkendelse og nyt skolefly.
1986 bliver året, hvor der indføres et nyt betalingssystem. Det i mange svæveflyveklubber brugte system, med at betale planindskud, når man skal omskoles på et andet fly, erstattes af en model hvor alle betaler et grundkontingent. Derudover betales et mindre beløb for hvert fly man må flyve. Blandt mange medlemmer er der skepsis omkring dette betalingssystem, men det viser sig at systemet fungerer fint, og det bruges den dag i dag.
Der er bestilt et nyt tosædet svæveplan i Tyskland, en ASK-21, som skal leveres i maj måned 1987. Flyet bliver forsinket og kommer først på dansk register i november 1987. Samme år sælges den koralrøde Ka-8, OY-AXZ.
Den nye ASK-21 skal bruges som skolefly, så ved sæsonstarten 1988 sælges den ene Ka-7, OY-XCY. 1988 er også året, hvor der konstateres svamp i hangarens tagkonstruktion. Hvad der fra starten af ser ud som en banal forsikringssag, udvikler sig til en lang og meget ressourcekrævende papirkrig med forsikringsselskabet.
Papirkrig er der også med myndighederne i slutningen af 80érne, nu kræves en miljøgodkendelse for at drive en svæveflyveklub. Denne miljøgodkendelse får klubben i 1989.
Schleicher ASK-21 OY-XPL
Konkurrenceflyvning
Som tidligere nævnt blev de første ti sjællandsmesterskaber afholdt på Slaglille. Inden dette blev der også afholdt et par såkaldte distriktsmesterskaber. Interessen for strækflyvning er stor, og på almindelige flyvedage bliver der, hvis vejret tillader det, udskrevet opgaver, som klubbens piloter kan prøve at gennemføre. Helt tilbage fra Ringsted og Næstved Svæveflyklubs tid har der som oftest været deltagere med ved Danmarksmesterskaberne, men først i 1989 lykkedes det at komme helt til tops på skamlen. Klubben får dette år ikke mindre end to danmarksmestre. Tom Jørgensen bliver danmarksmester i standardklassen og Flemming Nyrup bliver danmarksmester i klubklassen, Senere kommer flere mestre til (se klubbens mestre), og klubben bliver repræsenteret ved både europamesterskaber og verdensmesterskaber, så langt væk som på New Zealand.
I skrivende stund, juli 2012, er Poul-Kim Larsen i Texas, USA, for at repræsentere Danmark ved årets verdensmesterskab. Poul-Kim flyver en ASH-25E i den åbne klasse.
1990-1999
Fusionen med Slagelse Svæveflyveklub
Året er 1992. Slagelse Svæveflyveklub, som har fløjet på eksercerpladsen ved Slagelse side 1986, opgiver at fortsætte som selvstændig svæveflyveklub, Midtsjællands Svæveflyveklub og Slagelse Svæveflyveklub bliver derfor enige om at fusionere. Efter fusionen har Midtsjællands Svæveflyveklub en noget broget flypark bestående af: 1 stk. ASK-21, 1 stk. Ka-7, 1 stk. Bergfalke II, 1 stk..Twin-Astir, 1 stk, L-Spatz , 1 stk. Pilatus B4, 2 stk. Ka-8 , 3 stk. Astir CS og 2 stk. Pegase 101a.
Tagsagen
Forsikringssagen, som har kørt siden 1988, er stadig uafklaret. Klubben begynder at mangle penge til den daglige drift, så det besluttes at der må sælges fly. Ud over den almindelige tilpasning af flyflåden efter fusionen med Slagelse sælges i 1993 også en Astir og en Pegase. Sagen har tæret hårdt på de forskellige bestyrelsers kræfter. Men med stor opbakning fra medlemmerne har de holdt fast i at køre en sag mod forsikringsselskabet Dette har medført at man ikke har kunnet gå i gang med at reparere skaden på hangartaget, før der kom en endelig afgørelse på tvisten mellem klubben og forsikringsselskabet. I løbet af 1994 lykkedes det endelig at få et gennembrud i sagen. Forsikringsselskabet har øjensynligt en fornemmelse af at de vil tabe sagen mod klubben og er pludselig villig til at indgå et forlig, hvor klubben får en pose penge og selv kan gå i gang med at udbedre skaden. I sommeren 1995 indgår klubben forlig med forsikringsselskabet.
Da man er klar over at tagsagen vil blive afsluttet til klubbens fordel, skal det forsømte indhentes. Derfor indledes sæsonen 1995 med to nye fly på pladsen, en brugt LS-4, købt på fyn og en fabriksny Discus CS. Et par af de gamle Slagelsefly, Bergfalken og L-spatz bliver samme efterår solgt til Sverige
I 1996 bliver hangarens 110 kvm store tag repareret af nogle af klubbens medlemmer. Der bliver nedsat arbejdshold, og planen er at arbejdet skal løbe over to somre, med allerede efter to måneder er man dog færdig med hangartaget og ud over det, er den ydre facade også blevet renoveret. Arbejdet fortsættes i vinteren 1996/97 hvor køkken, toiletter samt varmeanlæg i klubben bliver renoveret og ordnet. Klubben er således godt rustet til de kommende år.
1999-2012
Sidst på året 1999 leveres en fabriksny Duo-Discus, og en brugt ASW-24 købes i Sverige.
År 2000 bliver det sidste med klubejede træ/lærreds fly i Midtsjællands svæveflyveklub, idet klubbens Ka-8, OY-EKX og Ka-7, OY-XCS i september måned sælges til USA. Klubbens sidste Pegase sælges til en privat gruppe i klubben, og der købes en brugt ASK-23 i Tyskland til at afløse Ka-8 som ensædet skolefly. Den ”nye” ASK-23 som får bogstaverne OY-XVB, overtager konkurrencenummeret M4 fra OY-EKX.
Moderniseringen af klubbens flypark fortsætter i starten af det nye årtusind. I 2001 købes en brugt LS-4, året efter sælger klubben 2 stk. Astir CS til USA, og en brugt LS-8 købes i Tyskland.
Kunststofwire
I 2003 får Klubben lov til at starte et forsøg med anvendelse af kunststofwire til spilstart, i stedet for den traditionelle stålwire. På den ene af spillets to tromler bruger man herefter kunststofwire, og på den anden tromle stålwire.
Forsøget løber over et par sæsoner, og erfaringerne er så gode, at man herefter permanent får lov til at benytte kunststofwire til spilstart. På klubbens spil bruges i dag kunststofwire, mens der på reservespillet dog stadig bruges stålwire.
Motorsvævefly
Et motorsvævefly, eller en TMG (Touring Motor Glider), som det hedder, har man ikke haft i klubregi før, men der er et ønske fra medlemmer om også at kunne udføre den form for flyvning. Derfor hentes i 2004 en brugt Dimona hjem fra England. Den første sæson flyves flyet med engelsk registrering G-LIDR. Ud over muligheder for nye oplevelser med et sådant fly, er der også mange udfordringer. Ikke mindst i forbindelse med vedligeholdelse og eftersyn af flyets motor.Heldigvis har vi medlemmer som både må, kan og ikke mindst har lyst til at holde flyet på vingerne.
Dimonaen kommer på Dansk register i 2005 som OY-XUH.
Hofmann Dimona, klubbens første TMG
Simulator
I 2006 indgår klubben i et pilotprojekt vedrørende anvendelse af svæveflysimulator i uddannelsen til S-certifikat.
Softwaren der bliver brugt er CONDOR SIMULATOR. Den første prototype, hvor man sidder i en trækasse og styrer ved hjælp af et joystick, bliver kaldt ”den flyvende kuffert”. Der opstår en mulighed for at købe kroppen af et havareret svævefly, af typen VSO-10. Kroppen ombygges og i løbet af vinteren 2007/08 nås en milepæl på simulatorprojektet, da elektronikken for første gang kan kobles til en computer, og styre CONDOR via VSO-10’erens oprindelige styregrejer. Vi har således i dag en meget fin simulator, som både kan bruges i udannelsen, men også til en flyvetur for sjov på en regnvejrsdag.
Klubbens simulator MSF1
Udvidelse af fly/motorværksted
I efteråret 2006 graves grunden til en 150m2 udvidelse af de eksisterende værkstæder. Det er igen et godt byggeprojekt, som involverer mange medlemmer. Dels bliver værkstedet til reparation og vinteroverhaling meget større, men der bliver også plads til at indrette et rigtig godt motorværksted til klubbens rullende materiel. Noget som længe havde stået på klubbens ønskeseddel. Vores værksted er i dag et af de mest moderne flyværksteder under DSVU, og er et såkaldt CAMO godkendt værksted.
Køb af naboejendom
Det har igennem flere år været et ønske at udvide flyvepladsen mod øst, således at man fik en længere start og landingsbane. Da man ikke direkte kunne købe det stykke jord, som der var behov for, måtte der tænkes i andre baner. I 2007 købes naboejendommen. Derved fik vi ganske vist ikke en længere flyveplads i første omgang, men vi havde således jord til et evt. mageskifte. Selvom klubben i 2007 er ejer af gården, kan der ikke umiddelbart udarbejdes et skøde. Først skulle bopæls- og landbrugspligten ophæves via en zonetilladelse. Dette lod vente på sig. Efter en lang sagsbehandling hos Jordbrugskommissionen fik vi en dispensation i 2008. Herefter kunne handlen omsider afsluttes. I dispensationen lå den forudsætning, at området skulle udlægges til flyveplads via en lokalplan.
Det har taget 3-4 år at komme i mål med lokalplanen, men vi kan heldigvis være tilfredse med resultatet. Planen giver os blandt andet mulighed for en større banebredde, nyt hangarbyggeri mod øst, et større hytteområde med 5 nye hytter, nye byggezoner ved kantinen og den grønne vognhangar. Samtidig giver den en vis beskyttelse mod andre interesser som kunne komme i vejen for vores aktivitet.
I skrivende stund bruges bygningerne til opbevaring af nogle af klubbens køretøjer.
Humlebierne
I 2008 ombygges klubbens ASK-21, OY-XPL, så sideroret kan betjenes med et håndtag. Dette muliggør at folk med lammelser i benene kan begynde skoleflyvningen på flyet. En gruppe personer med dette handikap begynder at skoleflyve i klubben. I dag har en af piloterne S-certifikat og en anden har lokalflyvnings tilladelse. Gruppen kalder sig “Humlebierne“.
Flyslæb på Slaglille, EKSL
I 2009, stiller bestyrelsen et forslag om at købe et ultralet fly, en WT-9, Dynamic. Tanken er at flyet skal bruges til at lave flyslæb med, men medlemmerne ønsker et svæveplan med en hjælpemotor, en såkaldt turbo i stedet. Derfor bliver der indkøbt en Duo-Discus T til sæsonstart 2011. Samtidig sælges klubbens Twin-Astir, OY-XJD, efter at have været i klubbens eje i 33 år.
Det ultralette fly indkøbes i stedet af en privat gruppe i klubben. Gruppen tilbyder fra sæsonen 2011 klubbens medlemmer flyslæb efter deres Dynamic. I sommeren 2010 får Slaglille flyveplads ICAO koden EKSL
ASK-21 slæbes op af WT-9, OY-9397
Klubben første fly med ”turbo” indkøbt 2011. Flyet havarerede 2014, heldigvis uden personskade og blev ved Sæsonstarten 2015 erstattet af en Duo-Discus XLT
Klubbens nyeste fly, en Duo-Discus XLT, indkøbt til erstatning for den havarerede T model.
Fremtiden
I dag er der både mulighed for spilstart, flyslæb og start med TMG fra Slaglille. Vi har i dag en moderne flypark bestående af ASK-21, ASK-23, 2 stk. LS-4, ASW-24, Discus CS, LS-8 og 2 stk. Duo-Discus, heraf en med turbo, samt en Dimona. Alle fly er udstyret med GPS. Barografer og vendepunkts foto hører fortiden til.
Vi har en velfungerende klub, hvor der er rart at komme, der arrangeres fester, ture til udlandet og sommerlejr har der de senere år også været holdt på Slaglille.
Et par uger om året bliver der afholdt intensiv skoling, hvor klubbens elever bliver tilbudt skoleflyvning om aftenen.
- konomien er fornuftig, så hvordan klubben videre skal udvikle sig, er som det altid har været, helt op til medlemmerne.
Klubbens mestre
1989 Danmarksmester i Standardklasse Tom Jørgensen
1989 Danmarksmester i Klubklassen Flemming Nyrup
1996 Danmarksmester i Standardklassen Poul Kim Larsen
2001 Danmarksmester i Klubklassen Thorsten Mauritsen
2004 Danmarksmester i Klubklassen Thorsten Mauritsen
2005 Danmarksmester i Klubklassen Jens Binderup
2006 Danmarksmester i Standardklassen Poul Kim Larsen
2007 Danmarksmester i Klubklassen Thorsten Mauritsen
2008 Danmarksmester i 18m klassen Jan Brandt Jørgensen
2008 Verdensmester i militær svæveflyvning Jens Binderup
2009 Danmarksmester i Klubklassen Thorsten Mauritsen
2009 Danmarksmester i Standardklassen Jan Brandt Jørgensen
2010 Danmarksmester i tosædet klasse Poul Kim Larsen
2010 Danmarksmester i Standardklassen Jan Brandt Jørgensen
2011 Danmarksmester i kunstflyvning svævefly Lis Arneberg
2011 Verdensmester i kvinde VM Agnete Olesen
2012 Danmarksmester i tosædet klasse Tom Jørgensen
Fly i Midtsjællands Svæveflyveklub
Auster OY-DJK 1971-74 kommer ikke i brug på Slaglille
Rhönlerche II OY-DNX 1971-78 ex Næstved
Bergfalke II OY-BOX 1971-78 ex Ringsted
Ka-8 OY-AXZ M5 1971-87 ex Ringsted
Vasama OY-VDX 1971 ex Ringsted
Ka-8 OY-EKX M4 1971-00 ex Ringsted
Ka-8 OY-FAX 1971-73 ex næstved
Ka-6E OY-DXG M2 1971-84 ex Ringsted ex konkurrence nr. 42
Ka-6CR OY-MAX M7 1971-79 ex Ringsted
Ka-6 OY-XAM M3 1971-75 ex Næstved
Ka-7 OY-XCY M8 1975-88
Ka-7 OY-XCS M9 1975-00
Astir CS OY-XGY M6 1977-93
Twin-Astir OY-XJD 52 1978-11
St. Cirrus OY-XCU D1 1978-80
St. Cirrus OY-XCT L1 1980-84
Pilatus B4 OY-XBX 100 1983-95
Astir CS OY-XGV L2 1984-02
Pegase 101A OY-XNU NU 1985-93
ASK-21 OY-XPL PL 1987-
Ka-8 OY-FAX 1992 ex Slagelse
Bergfalke II OY-BXH 1992-95 ex Slagelse
L-Spatz OY-DXS S2 1992-95 ex Slagelse
Astir CS OY-XDW K1 1992-02 ex Slagelse
Pegase 101A OY-XYR YR 1992-99 ex Slagelse
LS-4 OY-XNE NE 1995-
Discus CS OY-XZT ZT 1995-
ASW-24 OY-RLX LX 1999-
Duo-Discus OY-RMX MX 1999-
ASK-23 OY-XVB M4 2000-
LS-4 OY-MXS M1 2001-
LS-8 OY-TNX X 2002-
Dimona h36 OY-XUH UH 2004- flyver I år 2004 med registreringen G-LIDR
Duo-Discus T OY-FXE FE 2011-2014 flyver I år 2011 med registreringen D-KCFE
Duo-Discus XLT OY-MXF MF 2015-
Klubbens Formænd
1971-1976 Fin Mortensen
1976-1981 Svend Erhardt Ludvigsen (formand DSVU 1979-1981)
1982-1989 Hans Kubstrup
1990-1992 Leif Brix
1993 Hans Kubstrup
1994-1998 Bjørn Sune Andersen
1999-2016 Tom Jørgensen
2016-2020 Henning K. Nielsen
2020-2023 Søren Johansen
2023- Carsten Rasmussen