Starten er for mange den aller sjoveste del af turen. Her får man nemlig mulighed for at prøve hvordan en hurtig acceleration føles.

Når spillet begynder at trække flyet i luften, går der ikke mange sekunder før man er over 100 km/t og allerede godt på vej mod ca. 300 meters højde. Når flyet når sin højde, kobler wiren sig helt automatisk af flyet og der lyder et lille “smæk” hvilket indikerer at wiren er frakoblet. Dernæst trækker piloter 3 gange i wire-udløserhåndtaget for at tjecke at der ikke sidder noget fast. Og så begynder “jagten” på at finde opadgående luftstrømme, også kaldet termik for at man kan blive hængende og få en god tur.

Se vores introduktionsvideo

Når man skal påbegynde landingen, flyver piloten tæt mod pladsen i ca. 150 meters højde og begynder sit landingstjeck. På vej ned mod banen benytter piloten flyets luftbremser som sidder på oversiden af flyets vinger. Der lyder et lille “klonk” og bremserne ses tydeligt.

Når turen er slut, henter en bil flyet og man går retur til startstedet, eller kantinen efter eget ønske.