Vejen mod første solo

Dette er historien om mit skolings forløb i Midtsjællands Svæveflyveklub. I dag har jeg erhvervet mit S-certifikat og flyver på livet løs.!

Det har altid været en drøm for mig at komme til at flyve svævefly, og jeg har mange gange besøgt Midtsjællands Svæveflyveklub,  men økonomi har gjort at jeg ikke har kunnet opfylde min drøm, og starte som elev, før nu.  I 2012 blev jeg udlært som elektriker, og var heldig at finde en godt job med en god løn. Derfor kunne drømmen om at flyve nu endelig blive til virkelighed.

Jeg valgte at starte som prøvemedlem, og fik herved mulighed for at få 5 starter, og jeg husker lige så tydeligt den allerførste tur. Af sted gik det i spilstarten – tak ska’ du lige ha, hvor det gik stærkt, jeg tvivlede på at det var noget for mig, men da vi kom i af wiren og begyndte at kurve rundt deroppe, fandt jeg ud af hvorfor fugle synger – sikke en stilhed, og hvor var det bare fedt. Det var lidt diset, men jeg fandt  meget hurtigt ud af jeg skulle være svæveflyver.

Elev Status 0 flyvende på første del af A normerne

Jeg fik dog rystet “skrækken” over de første starter af mig, og begyndte at æde mig igennem de første A-normer. Jeg kan lige så tydeligt huske hvor irriterende det var at skoleflyet havde en tendens til ikke at ville blive på den kurs jeg havde bedt det om 😉 ligesom fartkontrol også voldte mig en del problemer. Men ganske langsomt fik jeg vænnet flyet af med at slingre, og fik også lært det at holde farten, og krængningen i drej, termikflyvning osv. Efterhånden fik jeg overdraget mere og mere ansvar, og begyndte efterhånden at have kontrol over flyet i spilstarten, og landingen dog stadig med assistance af instruktørerne. Jeg følte at jeg efterhånden havde ret godt styr på start og landing, og oppe i luften var der også fremskridt at spore.

S-teori

Hen over vinteren gik vi til S-Teori, hvor man i løbet af vinteren gennemgår et kursus fordelt på 6 fag – Aerodynamik, metrologi, flyvelære, materialelære, menneskelig ydeevne & begrænsning, samt love og bestemmelser. kurset afsluttes med en 3 timers prøve hvor man max må have 3 fejl i hvert fag.

 Afbrudt start og stall

Omkring halvvejs i A-normerne står der stall og afbrudt start på menuen, jeg var ret spændt på hvordan jeg ville tackle oplevelsen af et stall i skole flyet. Det viste sig dog at være ret sjovt at stalle, det giver et sug i maven når flyet “falder igennem” så det er nærmest som at køre i rutsjebane 🙂 Et fly stall’er når vingen kommer over den kritiske indfaldsvinkel, og der herved ikke kommer nok luftstrøm ind over vingen til at genere løft.

Afbrudt start – Dette skal øves og sidde på rygraden, i det tilfælde at der sker et wirebrud, eller et sprængstykke ryger. De første afbrudte starter man får, er i ret stor højde, så man har tid til at komme rundt og lande sikkert på pladsen. Men lidt efter lidt kommer der også wirebrud i lav højde, og til sidst i mellem højde. Jeg synes at wirebrud i  mellem højde er de værste. Her kommer der virkelig gang i beslutningsprocesserne – lande lige frem? Nej jeg går rundt på en reduceret landingsrunde! Det er vigtigt at huske at ved en afbrudt start, skal man sikkert ned, og man behøver ikke at tænke i at skulle lave normal landingsrunde osv.

Spin – A10

For at kunne gå solo, skal man op og spinde, og vise instruktøren at man kan rette flyet ud af et fuldt udviklet spind. Midtsjællands Svæveflyveklub havde sin ASK 21 til 6000 timers eftersyn, hvor flyet blev gået igennem fra A til Z, og blev ved samme lejlighed rigget op til at kunne flyve med spinkit . Dette spinkit består groft sagt af et stykke gevind stang der skydes gennem halefinnen, og på denne gevind stang kan der monteres en række vægt klodser. Man skal følge en meget bestemt procedure, når man montere og vil flyve med spinkit’et. Nå,  jeg havde aftalt tid med Jesper, og mødte op i klubben med rigtig mange sommerfugle i maven, og der blev kun flere af dem efterhånden som tiden nærmede sig, jeg har altid været meget nervøs ved nye ukendte ting, og var det derfor også nu. Vi blev trukket op i 4000′, hvor Jesper startede med at spørge til udretnings proceduren for spin – Fuldt modsat sideror, kort pause, pinden lidt frem, neutralt sideror, ret forsigtigt ud af dykket. Jeg synes dog at det kommer helt af sig selv deroppe, for flyet skal altså ikke hænge med snuden mod jorden og snurrer rundt!  😉 Jeg fandt ud af med mig selv, at jeg faktisk synes at det var sjovt at spinne, og vil gerne prøve det igen i skole flyet.

Fanget i den sidste del af A-normerne

I starten af mit skolingsforløb gik det rigtig stærkt – Jeg var i flyveklubben til briefing kl. 9.00 stort set hver eneste weekend, og jeg gik derfor meget hurtigt gennem den første del af skolingsforløbet. Men mellem A8 og A11 synes jeg at indlæringskurven knækkede, og at jeg røg meget langt tilbage – Kunne jeg ikke flyve mere? Eller var der en anden logisk forklaring?

Svaret hertil er ganske enkelt at man som elev for overdraget mere og mere ansvar under flyvningen – Start, disponering af flyvningen, landing, og termikflyvning. Jeg talte med en instruktør om det, og fik den forklaring at indlæringskurven i skolingsforløbet går op i starten, hvorefter den knækker og går ned igen. Når kurven så er oppe igen, og knækker næste gang, vil man ikke ryge nær så langt tilbage igen som første gang. Denne forklaring passede ret godt på min situation, jeg hang lang tid på A11 og kæmpede med disponere fornuftigt, og lave mærkelandinger hver gang.

A-12 – Første soloflyvning

– Du er ikke i tvivl om det, når du er klar til at flyve solo.

– Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl!

Disse ord er sagt af vores daværende flyvechef, og de passer ret godt på hvordan jeg har oplevet det. I vinter kunne jeg ikke se mig selv alene i cockpittet over Slaglille, men i løbet af foråret og starten af sommeren forsvandt tvivlen. Jeg starter og lander jo selv flyver fint rundt deroppe, og lander flyveren pænt og i et stykke, så den kan bruges igen.

Mandag den 10/6-2013 var jeg på pladsen fra klokken 14, og fik en tur på næsten 2 timer i 21’eren sammen med “Magnus” hvor vi lå og krydsede frem og tilbage over flyvepladsen, og jeg fik øvet mig endnu mere i at finde termikken.

Om aftenen var vejret som en dansk sommeraften skal være stille og flot. Jeg fløj en tur med tildækket højdemåler sammen med Jesper, turen forløb fint, og Jesper mente at vi lige skulle have en tur mere.  Da jeg kom over til flyet igen efter at have tisset af, gjorde jeg mig klar igen, men nu mente Jesper at jeg skulle af sted alene.

Wow første solo!!!! Sommerfuglene meldte sig i maven 🙂 Jeg lavede cockpit check , og gjorde mig klar til start, thumbs up til tipholder – pyhhhh er du klar til det her?? Men så trak wiren flyet i gang og jeg koncentrerede mig om at flyve.

Dette er en tur som jeg aldrig glemmer, nok den fedeste tur jeg har fløjet – Helt alene 😉 men også alene med ansvaret for at lande pænt og sikkert.

B-normer på vej mod S’et

Når alle A-normerne er gennemført starter man på B-normerne, hvor man flyver alene i en et sædet flyver, i vores tilfælde en ASK 23. Det er nu man skal til at lære at flyve rigtigt. Præcis som når man får kørekort, lærer man på A-normerne de mest basale ting, så man kan flyve og lande uden at være til fare for sig selv og andre.  På B-normerne skal man igennem en smule genopfriskning af bl.a. pos/neg G påvirkning stall med luftbremse og i drej m.m. Herudover skal man sammen med en instruktør prøve at lande “ude” evt. på en mark, eller på en fingeret mark(fremmed flyveplads) Ude landinger er som bekendt når man ikke når hjem til flyvepladsen på en stræk tur. Ude landinger er noget man helt sikkert vil støde på i sin tid som svæveflyver. Når man på et tidspunkt når B-7, og har timer nok, kan man aflægge praktisk S-prøve. Denne prøve består af 5 flyvninger  hvoraf 3 flyves i med S-kontrollant i bagsædet, og  2 flyves alene i den et sædeede skoleflyver. Groft sagt er S-prøven en kontrol af at du kan leve op til det, som instruktørerne har skrevet for i din logbog.

Påsken 2014 bød på rimeligt godt vejr. Godt nok til at jeg fik hentet den sidste nødvendige tid, for at kunne blive indstillet til S prøven(den praktiske prøve) 2. påskedag aflagde jeg S prøve, og bestod med bravour 🙂 Og hva så nu? Hen over sommeren har jeg omskolet til LS-4, og senere til den Astir CS som jeg har en part i. Planen er at jeg næste år vil på nogle længere ture væk fra pladsen –  ud og se sjælland 😀

Til sidst vil jeg sige til dig der sidder og overvejer om denne sport er noget for dig – Det skal bare prøves. Det kan godt virke lidt skræmmende i starten at man ved at en dag sidder man mutters alene i en flyver til en million. Men gi dig selv chancen for at opleve det hele lidt for oven. Du blir’ ikke skuffet!

Dennis Frederiksen

Medlem i Midtsjællands Svæveflyveklub