Depositum
Elever under uddannelse til S-certifikat betaler ved indmeldelse et depositum på 1.500,00 kr.
Depositummet tilbagebetales i tilfælde af udmeldelse med lovligt varsel indtil 6 måneder efter indmeldelsen.
Efter 6 måneder – eller efter opnåelse af S-certifikat – konverteres depositummet til indskud og tilbagebetales dermed ikke længere.
Midtsjællands Svæveflyveklub er tilmeldt DSvU’s indskudspulje, der gør det billigere for medlemmer i DSvU at skifte klub i forbindelse med skift af bopæl. Det betyder, at indskuddet “flyttes med” til den nye klub.
Løbende engangsudgifter
Der vil komme nogle engangsudgifter i forbindelse med uddannelsen. Det er til helbredsundersøgelse, gebyrer til Trafikstyrelsen , Teori undervisning og radiobevis. Dette udgør ca. halvdelen af den totale pris på dit S-Certifikat delt ud over ca. 1½ -2 år.
Uddannelsestiden afhænger af hvor tit du flyver, men bør kunne gøres på ca. 2 somre hvis du er aktiv regelmæssigt. Nogen kan gøre det hurtigere, og for andre tager det lidt længere tid.
Du skal forvente, at S-Certifikatet totalt set vil koste dig i omegnen af ca. 15 – 20.000 kr. Afhængig af tiden på dit uddannelsesforløb.